Lidt om hvad I kan forvente jer af en hvalp fra os, og omvendt, hvilke forventninger vi har til jer.
En Golden Retriever er en af de mest kærlige og lærenemme racer du kan erhverve dig. Det er en hund, som vil gøre alt for, at dens familie har det godt. Du vil ALTID blive taget godt i mod,når du kommer hjem fra arbejde, ferie eller bare ude med skraldeposen..... Og den vil hele dens liv være dig en tro følgesvend...
Men når man som hvalpekøber overvejer at købe en Golden Retriever, så skal man have med i sine overvejelser, at dette kærlige væsen fortjener kærlighed, masser af kælen og kys, at den gerne skal have 2-3 gåture om dagen, mad 2 gange om dagen og en Golden Retriever elsker at blive stimuleret på alle mulige måder; ture, leg, hygge, lydighedstræning mm.
Man skal også have med, at en Golden Retriever i perioder fælder med mange hår, så køb en god børste og børst indimellem.
I vil altid kunne kontakte os, hvis I har spørgsmål, noget I undres over eller bare har lyst til en snak..
Kennel Clear Sky (Golden Retriever) er et mindre stueopdræt, hvor hundene er en del af vores familie. Vores kennel består af Thomas og Britt, hundene Kenya og Ronja (Ronja er en af Kenyas's hvalpe fra kuldet i 2018).
Vi bor i et hus i Taastrup med tilhørende stor have, og få minutteres gang til hundeskov og grønne områder.
Når I køber hvalp hos os, vil det være en hvalp, som har været en del af vores familie, hvor der har været nogen hjemme hos dem i hele deres opvækst.
Hvalpene vil vokse op midt i vores stue og derfor vil hvalpene være godt polstret i forhold til lyde såsom støvsuger, musik, tv, lav og højlydt snak, lyde som der nu er i en familie.
Vi vil i deres opvækst sørge for, at der kommer besøg af voksne, børn, store og små, piger og drenge. Vi vil sørge for, at de prøver, at gå på forskelligt underlag, blødt, som hårdt, græs, som grus mv.
Vi vil ligeledes tage på små udflugter, hvor de får en på opleveren.
Men mest af alt, vil de vokse op med masser af kram, kys og kærlighed
Ved henvendelse skal I nøje havde overvejet, hvorfor I netop henvender jer til os. De hvalpe vi sender ud i den store verden betyder meget for os og vi sælger ikke til hvem som helst. Så send os en mail, hvor I fortæller lidt om, hvorfor I tænker at netop en Golden Retriever vil være den helt rigtige i jeres familie, Hvilke tanker I har gjort jer omkring det, at berige jeres familie med en hvalp, hvor bor I, i hvad bor i, har I børn, og alenetid.
Det næste er et besøg hos os, hvor I hilser på vores hunde og vi fortæller om os,
(besøget er uformelt og uden binding efterfølgende begge veje)
Jeres mail og besøget hos os, er det som danner den første kontakt ml. jer og os. Vi er meget seriøse omkring vores hvalpes start. Vi ser det, som en meget fornem opgave, at vi får lov, at være med på deres første 8 ugers rejse. Så derfor har vi også forventninger til jer kommende hvalpeejere.
Vi går efter det helt rigtige match for Kenya og Ronja's hvalpe/hvalpekøbere og forbeholder os enhver ret til, at sige nej til evt. hvalpekøbere, som vi ikke mener er et godt match hos os.